Den flotte designerhandske Tattoo Blossom kompressionshandske fra LympheDIVAs er til dig, der har lymfødem eller ønsker at forebygge, at du får det.
Her kan du få en kompressionshandske, der giver dig maksimal komfort, korrekt medicinsk kompression og et elegant design.
LympheDIVAs er designet til at give kvinder med lymfødem mulighed for at få mere livskvalitet samtidig med, at de håndterer deres lymfødem.
Værd at vide om en Tattoo Blossom kompressionshandske
Med denne kompressionshandske får du elegance, komfort, åndbarhed og korrekt kompression i klasse 1 og 2 til dit lymfødem i hånden.
Du kan få Tattoo Blossom kompressionshandsken
- med eller uden fingre
- i størrelse small, medium eller large
- kompressionsklasse 1 (20-30 mmHg) eller 2 (30-40 mmHg)
- til højre eller venstre hånd
Sådan finder du din størrelse
Vi har lavet en vejledning til dig, så du kan finde præcis den størrelse, du skal bruge.
Hvis du er det mindste i tvivl, så spørg din fysioterapeut eller lymfødem-terapeut om hjælp.
En Tattoo Blossom kompressionshandske er et standardprodukt, der ikke tilpasses individuelt.
Kompressionshandsken er helt uden syninger, der kan genere og bore sig ind i din sårbare hud, og den bruges af kvinder over hele verden.
Det særlige stykke rib ved håndleddet er designet, så det kan bruges alene eller sammen med et kompressionsærme.
Det smarte er, at du – hvis du både bruger handske og ærme – kun får et lag kompression og ikke dobbelt op som på mange af de traditionelle kompressionsprodukter på markedet.
Livja er eneforhandler af LympheDIVAs i Europa og Skandinavien
Med eller uden fingre
Alt efter, hvor dit lymfødem sidder, skal du vælge at få en Tattoo Blossom kompressionshandske med eller uden fingre.
Hvis dit lymfødem sidder på den øverste del af hånden/på håndryggen, vil en handske uden fingre være ideel.
Hvis dit lymfødem derimod trækker ud i dine fingre, så har du størst gavn af Tattoo Blossom handsken med 5 fingre.
Med denne type handske, undgår du, at lymfevæsken bliver presset ud i dine fingre og bliver stående der. Med fem fulde fingre bliver der lagt tryk/kompression på lymfevæske, der så ledes tilbage til kroppen.
Med en Tattoo Blossom kompressionshandske med 5 fingre sikrer du, at lymfevæsken bliver ledt op og tilbage til din krop.
Har du brug for et ærme også?
Hvis du har brug for kompression til din arm også, så kan du få et ærme, der matcher din handske.
Klik nærmere på et Tattoo Blossom kompressionsærme
Læs mere om et LympheDIVAs Tattoo Blossom kompresssionsærme
Køb din Tattoo Blossom kompressionshandske kontant eller med bevilling
Du kan købe din kompressionshandske kontant eller med en bevilling fra din kommune.
Du kan bruge din bevilling hos Livja til at købe en Tattoo Blossom kompressionshandske.
Hvis du har en bevilling fra din kommune som berettiger dig til at få en eller to kompressionshandsker om året, kan du bruge din bevilling hos Livja.
Det står dig frit for at vælge præcis den leverandør, der kan hjælpe dig med det kompressionsærme eller kompressionshandske du ønsker. Også selvom kommunen opfordrer dig til at vælge en af de leverandører, kommunen har indgået aftale med.
Det er du ikke forpligtet til. Du kan frit vælge din leverandør.
Det hedder frit leverandørvalg og står beskrevet i servicelovens § 112, stk.3.
Sådan bestiller du med en bevilling
Bestil din kompressionshandske i den rigtige størrelse.
Gå til betaling og skriv ‘Har bevilling’ i kommentarfeltet Ordre bemærkninger, når du udfylder dine oplysninger.
Når du har afgivet din bestilling, skal du scanne din bevilling eller tage et billede af den med din smartphone og maile den til os. Husk at skrive den under!
Lige så snart vi har modtaget din bevilling og kan se, hvad den dækker, bestiller vi kompressionshandsken til dig.
Vi ordner papirarbejdet
Du skal ikke bekymre dig om papirerne. Dem ordner vi med din kommune.
Hvis din kommunes bevilling ikke dækker det fulde beløb, skal du selv betale det resterende beløb.
Kun hvis du selv ender med at skulle dække en del af betalingen for din kompressionshandske, vil der blive trukket et beløb på det betalingskort, du oplyser i Livja Butikken, når du bestiller.
Kort og lang behandlingstid
Du skal være opmærksom på, at der godt kan gå nogle uger før du har din kompressionshandske fra os.
Det skyldes, at der hos en del kommuner er behandlingstid på bevillingerne.
Nogle kommuner kan ordne det inden for ganske få dage – andre er flere uger om det.
Så hvis du ikke hører noget fra os lige med det samme, er det ikke fordi du og din bestilling er glemt. Det skyldes udelukkende, at vi afventer svar fra din kommune.
Du skal beregne tid til sagsbehandling hos din kommune i to omgange:
- Når du søger om din bevilling – det kan du gøre her
- Når din kommune skal behandle pris m.m i forhold til at du selv vælger din leverandør
Eller køb den, fordi du ikke kan lade være…
Kompressionsærmerne og kompressionshandskerne fra LympheDIVAs er så flotte, at det kan være svært ikke at anskaffe sig flere sæt.
Det er præcis derfor Livja sælger LympheDIVAs kompressionsprodukter i Danmark, resten af EU og Skandinavien:
- Fordi du fortjener et valg og et udvalg.
- Fordi kompressionshandsker og kompressionsærmer er så vigtig en del af din påklædning, at du har brug for at skifte udtryk, stil og farver.
- Fordi ikke to dage er ens.
- Fordi ingen skal lade sig nøjes.
Livja – fordi one size IKKE passer alle.
Velkommen til Livja!
Læs også: